Vargr I Veum - Eilivs Bane - Asmegin

Hin Æreskiændselens profane

Scene belyst i Tusmørkets Skodde hvoraf

skaanselløst Evenement fugtige

Øine atter hin maa beskue Herre Odin,

skiænk mig Vigør til et urokkelig Sind jeg her ei raadde og forbarm hin

Horg, bereist med mine egne Næver — nu i Lue

Alt nu fordærves af Hvide-Krist

Jærtegn paa hvad der skal gry iagttag,

vaares Tid svinner hen Kiære Broder,

Voluspaa sandes

Vargr i véum

Knælende henimod bebyrdet og ildsvien i Melankoliens idelige Baand, ei kunne jeg fornemme

Faren der min margstiaalne Skrot rammer;

Hint

Banesaar der blev mig voldt ved Hvide-Krists

pestsorte Haand Nuets Græmmelse mig gav

Forstand til at færdes i anselige

Flammer

Alt nu fordærvet af Hvide-Krist

Jærtegn paa hvad der nu gryr iagttag,

vaares Tid er svunnet hen Kiære Broder,

Voluspaa er sandet

Vargr i véum