Inderst Inde - Barbara Moleko

Inderst inde… er vi store og små

Inderst inde… er der latter og gråd

Der sker så meget dér, som vi ikke kan forstå

Men vi finder altid svaret

Inde i os selv

Inderst inde

Jeg ved, jeg ved, jeg ved at du er der

Jeg ved, jeg ved, jeg ved at du er der

Jeg ved, jeg ved, jeg ved at du er der

Jeg ved, jeg ved, jeg ved

Vi griner og vi skåler men snart bli’r stemningen nervøs

Nogen sparker og slår en stakkel dér, som er helt chanceløs

Jeg ser at ingen ta’r sig af det… og heller ikke jeg

Rædslen er for stor og stærkt for at turde blande sig

Men inderst inde… skammer jeg mig

Inderst inde… brænder tanken mig

Jeg ved, jeg ved…

Jeg tænker på det ofte, hvis det var min egen bror

Så ville også jeg forvandles til et monster uden ord

Når jeg ser de forbrydelser, vi mennesker kan begå

De meningsløse lidelser, har jeg svært ved at forstå

Både du og jeg har været et barn, og hjælpeløs — engang

Elsket uden grænser…elsket uden tvang

Men inderst inde… er vi alle små

Inderst inde… kan en go' sjæl forgå