Anneliese Michel - L.O.C.

Hun forelsked' sig i præsidentsuiten

Indtil hun så, at der var andre kvinder gemt i den

Så hun jagter ekkoet i natten

Det siger, hvis du vil ha' verden, må du ta' den

Guds glemte børn de fester byen i knæ

Be’r om bekræftelse og et enkelt trofæ

Hun har stjerner i sin' øjn'

Knepper stjerner i sin' drøm'

Og i aften der lever hun sit REM-stadie

Entréprisen er et gram og en flask' Cava

Så hend' og modparten de går hånd i hånd

Han vil gern' snave, men hun kysser ikk' med tungen

Og han siger, alle de bli’r fucked, for det' karma

Så la' mig dø i mellem din' ben i nat, sig: «Amen»

Anneliese Michel

Hun sover aldrig for sig selv

Åh-uh-åh, oh

Åh-uh-åh, oh

Hun hader sådan at sove alen'

Lidt mindre at skulle vær' intim

Men fascinationen den forsvinder ved daggry

Hvor den varm' følelse i maven bli’r til afsky

Hun tænker: «Jeg vil' pis' på din grav

Hvis det ikk' først indebar, at jeg sku' lære dit navn»

Men hun har bidt sig selv i tungen nok gang'

Til at vide, det ikk' hjælper noget at synge den sam' sang

Nej, hun kaster ikk' med sten i sin' glasstilletter

For hun er sådan én, ingen, men alle kender

Der finder sig selv stående midt i ræset

På et sted hvor selv mændene pudrer næsen

Så de flyver hele vejen hjem

Kamasutra, de går det hele igennem

Ku' det tænkes?

Ja, ku' han virkeligt være dén?

Eller er hun blot besat af at vær' bundet til sin seng?

Anneliese Michel

Hun sover aldrig for sig selv

Åh-uh-åh, oh

Åh-uh-åh, oh

Åh-uh-åh, oh

Åh-uh-åh, oh

Hun ryger hash og lægger makeup

Det' den eneste måde, hun ka' bli' pæn nok

Hun ryger hash og lægger makeup

For det' den eneste måde, hun ka' bli' pæn nok