Kan Du Høre Hende Synge - Nik & Jay

Det her er en historie, som for engang skyld ikk' handler om Nik og Jay

Men som handler om en pige, vi har mødt

Hun fortalte os sin historie

Hun var 10 år gammel, da hun skiftede skole igen

Tredje gang på to år — det var rutine for hende

Og hun vidste udmærket godt, hva' der ventede hende, da hun tog hjemmefra

Det samme show, det samme had, de samme kommentarer

Hun var klassens tykke pige, skolen var et helvede

Hun legede altid kun de samme lege, og havde altid kun sig selv med

Ledte efter lidt medvind, men valgte hurtigt at gi' op

Hun lærte at hade sig selv, sit ansigt og sin krop

Løj sig syg fra skole, frygtede timerne, pjækkede fra dem

Hun var bange, græd sig selv i søvn hver aften

Og hendes mor var ligeglad, når hun en sjælden gang var hjemme

Hun var den mindste af fire — man lagde sjældent mærk' til hende

Stedfaren drak, og havde han mulighed for det

Fik hun en lussing eller to, men kun når mor ikk' så det

Så du ku' finde hende på blokkens legeplads, sønderknust på en gynge

Og når du lyttede godt efter, ku' du høre hende synge

La, la-la, la-la

La, la-la, la-la-la

La, la-la, la-la

Ka' du høre hende synge

Whoa-oh, whoa-oh

La, la-la, la-la

La, la-la, la-la-la

La, la-la, la-la

Ka' du høre hende synge

Whoa-oh, whoa-oh

Og hun var til en privatfest — en fucked up en af slagsen

Forvirret, fortvivlet, ku' aldrig finde takten

Hun følte sig ganske lykkelig, når hun var fuld

Hun endte som altid med at drik' sig selv omkuld

Bedøvet af booze, halvnøgen i en seng

Og en dreng ved siden af hende, fordi døren stod på klem

Hun var så træt, at hun ikk' magted' at gøre modstand

Lukkede bare øjnene og tænkt' på noget andet

Tænkt' på sin drøm — at bli' sanger i et band

Om at være på forsiden af blade og ha' massere af fans

Men efteråret kom, hun blev gravid, hun var ligeglad

Folk pegede fingre af hende og råbt' af hende på gaden

Og ensomme mænd besøgte hende, flere og flere

Hun skulle have råd til sprut, stoffer, babytøj og bleer

Men man tog barnet fra hende, og hun tænkte

«La' bare helvede begynde», og man ku' høre hende synge

La, la-la, la-la

La, la-la, la-la-la

La, la-la, la-la

Ka' du høre hende synge

Whoa-oh, whoa-oh

La, la-la, la-la

La, la-la, la-la-la

La, la-la, la-la

Ka' du høre hende synge

Whoa-oh, whoa-oh

Og nu skriver hun digte om lys og mørke, men mest om mørke

Og hun råber om hjælp, men ingen hører det

Hun står ude foran Hovedbanegården

Det sner, hun er på vej hjem og det' tidlig morgen

Hun sætter sin ynglingsplade på sin pladespiller

Alene på sit værelse med en håndfuld sovepiller

Hun lukker øjnene, og hun er klar

Hvisker til englene, «Kom, tag mig væk herfra»

Hun kigger sig i spejlet, og hun græder lidt

Forbander den kærlighed, som hun aldrig fik

Og nogen hamrer på døren, men hun hører ingenting

Hun glæder sig bare til det sted, hun ska' hen

Og du ka' høre hende synge

La, la-la, la-la

La, la-la, la-la-la

La, la-la, la-la

Ka' du høre hende synge

Whoa-oh, whoa-oh

La, la-la, la-la

La, la-la, la-la-la

La, la-la, la-la

Ka' du høre hende synge

Whoa-oh, whoa-oh

Han ånder lettet op, da lægen fortæller, at hun har det bedre

I tolv timer har han ikk' flyttet sig nogen steder

Han har ventet på at se hende åbne øjnene igen

Efter han fandt hende kold og livløs i hendes seng

Hun husker ikk' meget, og hun kan knap nok kende ham

Han smiler bare og kysser hende på panden en enkelt gang

Han har altid elsket hende, men gjorde aldrig noget ved det

Og hun har været for langt ude til overhovedet at ku' se det

Men da han ta’r hendes hånd og aer hendes hår forsigtigt

Er der noget, der siger hende, at det her ku' være rigtigt

Hun er her stadig, og hun er ikk' længere bange

Hun lukker øjnene, glad for at nogen hørt' hendes sang

La, la-la, la-la

La, la-la, la-la-la

La, la-la, la-la

Ka' du høre hende synge

Whoa-oh, whoa-oh

La, la-la, la-la

La, la-la, la-la-la

La, la-la, la-la

Ka' du høre hende synge

Whoa-oh, whoa-oh