Tæppefald - Pede B, KoldFront

Vi som skygger midt i natten

Vi forsvinder for os selv om rejsen den så ender

Alting vil forandres når showet er forbi

Svaret står i flammer

Yeah, yeah lad dem endelig bare tænke deres

Det rør mig ik om de kigger

Eller lytter bevægelser og replikker

Store tanker beslutsomme ben

Jeg blir' aldrig træt af den scene

Og hver aften er historien den samme

Selvsikkerhed skyder historien igang

Smukke øjeblikke, blottet af et unikum

København er mit publikum

Stående bifald, tolker det som et ti-tal

I kærlighedens navn må de anerkende mit valg

Og' her ingen plads til en tvivler

Kun hvis du støtter projektet kan du blive her

Og mænge dig blandt nye venner

Vi ænser sjældent verden omkring os når lyset blænder

Og stemningen når tredje salen

Fanget i menneskehavet, så dem ik' forlade salen

Og pauser var aldrig en del af planen

Spiller hele dagen, ingen ende på spilleplanen

Men det vidste sig at være præcist som frygtet

En forestilling, den slags slutter desværre

Nu der tomt på scenen øde i salen

De ringer gælden ind, jeg sku nøddig tag' den

For det sværeste er at slette de lette valg

Ingen mand på scenen kan bremse et tæppefald

Vi som skygger midt i natten

Vi forsvinder for os selv om rejsen den så ender

Alting vil forandres når showet er forbi

Svaret står i flammer

Det tog tid at indse men teateret er slut

Jeg blir' i den tomme sal et minut

Var gået i hundende hvis jeg ik valgte at smut'

For jeres forestillingsverden er en stressende klub

Og det svært at skride fra den lejeplads man selv så

Som den ultimative scene at holde fest på

Nemt at glemme hvem der' vennen og fjenden

Når du selv er endt i festen der nemt vil ende

Så i kan rende mig, har fulgt jeres spilleregler

Som en sufflør gav dialogen i mit teater

Manuskriptet er krøllet sammen for jeres idealer

Ville dræbe mig hvis jeg lige så stille lagde mig i de baner

Døren svinger bag mig, sagde farvel til alt

Kæmpede så hårdt for det jeg var ved at flæk' min skald

Og din verden er uendeligt smal

Når du kun tænker på om du kan nå et ekstra knald før tæppefald

Gjorde hvad de sagde, det lærte mig ik' at lyt' til nogen

Typeperson der snakker som de ryger lysebrun

Og jeg har nået en masse godt, vil ik byt' med nogen

Men den her hobby kan kun fortsæt' i en ny version

Ik mere forestilling, nu salonen stille

For det her rollespil var mere end jeg ku' holde til

Ville ha min sjæl, teater var dødelig

Min rolle herfra er den som jeg' født i

Vi som skygger midt i natten

Vi forsvinder for os selv om rejsen den så ender

Alting vil forandres når showet er forbi

Svaret står i flammer